Årsberetning 2012

Ladelund Ungdomsskole er en gave fra A. P. Møller Fonden, og i 1982 kunne den modtage sit første elevhold. Der er sket en del ændringer i skolens vilkår, og nye interne ideer har til stadighed påvirket udviklingen.

De senere år har været præget af en del omvæltninger. Vi har fået fællesskoleklasser, én hjælpeklasse, 10. klasse er blevet afløst af 7. klasse, datoen for optagelsesstop er rykket frem til 1. marts, der er indført rygeforbud, eksamen efter 9. klasse og meget andet.

Nu er fornyelse jo i princippet sundt og godt, men som enhver indianer ved, skal man altid huske at få sjælen med. Derfor håber vi på nogle år, hvor skolen kan falde til ro og arbejdsrutinerne finde et fornuftigt leje. Det er ikke det samme som at gå i stå. En skole som vor vil altid forny sig. Således vil arbejdet med eleverne hele tiden resultere i nye ideer og tiltag. Men de vil mere være med udgangspunkt i dagligdagen og dermed mindre i form af en principiel forandring af skolen.

Årets gang

54 forventningsfulde elever mødte op til første skoledag, og det var seks elever færre end vi har mulighed for at optage. Det gav os imidlertid en smule luft, da sengepladserne skulle fordeles. Vi har igen i dette skoleår haft motionsdag, terminsprøver, projekter, skovtur, julearrangementer, praktik, udflugter og meget andet. Her vil jeg dog nøjes med at fremhæve årets lejrskole og den helt almindelige dagligdag.

Lejrskolen

Vi har altid forsøgt at holde lejrskole så billigt som mulig og alligevel lave en tur, der opfylder formålene med en lejrskole. Prisen var i år 70 euro. For det beløb kommer man hverken til Fiji eller Kitzbühel. Men vi kom til Berlin.

En af lærerne havde en kontakt til offentlighedsafdelingen i forbundshæren. De indvilligede i at stille bus, en del entreer og måltider til rådighed for os. Det betød, at vi kunne være tre dage i den dejlige by uden at forhøje elevbetalingen. »Reklamen« for hæren bestod i et besøg i forsvarsministeriet og -kommandoen. Det havde vi ingen betænkeligheder ved. Tværtimod ville det for de fleste elever være både første og sidste gang, de fik chancen for at opleve disse institutioner indefra.

Og turen blev alle tiders, selvom vi inden afgang var vi lidt nervøse ved at tage til så stor en by med så mange elever. Vi vartrods alt vant til en spejderhytte på landet i Danmark. Vor frygt blev gjort til skamme. Eleverne var eksemplariske, og alle fik en god og stor oplevelse ud af turen. Det tidligere DDR-fængsel, Hohenschönhausen, gjorde et uudsletteligt indtryk på såvel elever som lærere.

Dagligdagen

Når jeg fremhæver dagligdagen, er det fordi, den ofte bliver glemt, når et år skal beskrives. Men det er jo dagligdagen, der bærer turene og de andre mere specielle oplevelser. Det er i dagligdagen, vi mødes i stort og småt. Undervisningen der langsomt, men stædigt, skrider fremad, og de tusinder af møder eleverne indbyrdes og eleverne og lærerne imellem. Alle disse møder, hvor på den ene side kanterne slibes mindre skarpe, og på den anden side blikket for livets utallige facetter skærpes. Det er i dagligdagen, vi udvikler os, også når den opleves som tung og slidsom. Det er der, skolen skal bevise sig dag efter dag. Der, hvor det virkelig betyder noget, hvad vi har i rygsækken, når vi møder hinanden. Og det er netop denne rygsæks indhold, lærerne bevidst og ubevidst drøfter, vejer og måler dagligt.

Ladelund-dagen

Igen i år var Ladelund-dagen en succes. Det ser nu ud til, at den bider sig fast. Dagen er vor åben-hus-dag, hvor alle interesserede kan komme og se, hvad vi kan tilbyde, få en snak med en lærer eller en elev eller bare snuse lidt rundt. I 2013 inviterer vi alle indenfor søndag den. 3. februar.