Kostpolitik
Ladelund Ungdomsskoles Kostpolitik
- At være elev på en efterskole betyder, at du har en lang skoledag med mange forskellige fag. Dagen igennem skal du både bruge hoved og krop, og det kræver, at du får en sund og varieret kost.
- God trivsel og indlæring hænger sammen med god og sund mad.
- Det er en selvfølge for os i køkkenet at prioritere maden, så den giver eleverne de bedst mulige forudsætninger til et succesfuldt ophold på L.U.
Formålet med kostpolitikken på L.U er :
- Kostpolitikken skal dokumentere de tanker, køkkenet har gjort sig omkring maden og dens betydning på skolen. Vi vil dermed formulere vores holdninger og selv pålægge os standarder, som vi vil leve op til:
- Den daglige motivation for os i køkkenet på L.U er at lave mad, vi kan være stolte af og som skaber glæde hos eleverne og de ansatte.
- Vi tager gerne imod ris og ros og vil gerne opfylde ønsker.
- I køkkenet arbejder vi ud fra de 10 kostråd, for at sikre den bedste sammensætning af næringsstoffer, vitaminer og mineraler, da dette er vigtigt i en aktiv hverdag.
- Maden er sund, veltillavet og ernæringsrigt ud fra de gældende anbefalinger og kostråd.
- At lave mad, baseret på gode råvarer og at anvende så få halvfabrikata som muligt i madlavningen.
- At vænne eleverne til nogle gode, alsidige kostvaner, som lever op til de generelle kostråd.
De 10 kostråd:
- Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv
- Spis frugt og mange grøntsager. På L.U. er der tilbud om frugt og grønt hele dagen. Derudover er der varieret salatbar og anden form for grønt til middagsmaden og aftensmad hver dag. I køkkenet bruger vi sæsonens frugt og grønt i menuplanen, så vidt det er muligt.
- Spis mindre sukker. Vi bestræber os på at begrænse indtagelsen af sukker og sukkerholdige produkter. Der serveres kage for eleverne en gang om ugen, samt til specielle anledninger og i weekender.
- Drik vand. Eleverne får tilbudt vand til alle deres måltider. Der er en vandpost i spisesalen, hvor der kan tappes vand.
- Spis mad med mindre salt. I køkkenet sikrer vi, at fødevarer har et lavt indhold af salt.
- Spis mindre mættet fedt. Vi bruger en minimal mængde af fedtstoffer og anvender de gode fedtstoffer som raps-/og olivenolie.
- Spis mere fisk. Der serveres fisk en gang om ugen til middag
- Vælg magert kød. Vi køber kød af høj kvalitet og med lavt fedtindhold.
- Vælg magre mejeriprodukter. Vi køber mælk, yoghurt, skyr med lav fedt procent.
- Vælg fuldkorn. Vi bestræber os på, at alt hjemmebagt brød bages med fuldkorn.
Køkkenets generelle holdninger:
Maden skal være varieret, spændende, se indbydende ud, og den skal afspejle årets gang.
Der er lagt stor vægt på, at kosten indeholder mange grøntsager, groft brød og frugt. Der bliver handlet regionalt og vi går ind for bæredygtighed.
Vi prøver at have mindst en dag om ugen, hvor der ikke serveres kød. Der vil forekomme vegetarretter til middag mindst en gang om ugen.
Vi stiller krav til de råvarer, vi bruger, og det mad, vi fremstiller.
Køkkenet vil indføre mere økologi m.h.t. indkøb af kød, mælk, mel, pasta og mejeriprodukter.
Madplanerne laves af veluddannede medarbejdere i turnus. Menuplanen vil hver uge kunne ses på tavlen i spisesalen. Vi tager også gerne imod ønsker fra dig, og disse vil, så vidt det er muligt, blive inddraget.
Personalet i køkkenet genopfrisker årligt hygiejnebelæringen indenfor Infektionsschutzgesetz som dokumenteres over for myndighederne, og der oparbejdes forskellige emner inden for risikovurdering ud fra madlavningsprocessen i et storkøkken.
Vi vil pleje gejsten med at videreudvikle køkkenets tilbud ved at komme i udveksling med andre køkkener og institutioner.
Frirum vi har, bliver brugt til afprøvning af nye retter og forskellige slags bagværk, videreuddannelse af køkkenpersonalet og sparring med andre.
Der lægges vægt på en variation af gamle danske retter og inspiration fra hele verden. Der vil forekomme temadage i løbet af skoleåret.
Det skal være en fornøjelse at komme i køkkenet og spisesalen for alle.
Vi vil gerne gøre eleverne bevidste om kostens betydning i deres hverdag ved at servere en god, sund og alsidig kost.
Vi tilbyder en velsmagende og sund mad, som både stimulerer syns-/lugte-og smagssanser.
Vi vægter højt, at der i spisesalen er en god atmosfære ved måltiderne, alle smager på maden, og vi glæder os, hvis der spises op.
Køkkenet er åben for elevernes og kollegaernes ønsker og vi vil være i jævnlig kontakt med elevrådet desangående.
Køkkenet:
Køkkenet er bemandet med faglært personale, der alle gør deres bedste for at skabe nogle gode madoplevelser. Der bliver lagt vægt på kvalitet, smag og gode oplevelser.
Ud over det købte fra bageren vil vi selv bage brød eller rundstykker, gerne med et højt indhold af fuldkorn og fibre, for derigennem at opnå bedre mæthed.
Meget af vores brød og rundstykker er langtidshævet med surdej, det er med til at give vores brød en bedre struktur og fremme optagelsen af brødets næring. Det er vores mål, at der bages dagligt.
Morgenmad:
Følgende udvalg vil vente eleverne og kollegaerne om morgenen:
Hjemmebagt brød eller boller/rundstykker med smør, forskellige oste, kødpålæg, marmelader.
Der tilbydes surmælksprodukter som f.eks. yoghurt og skyr, mysli, havregryn, havre frås, cornflakes, frisk udskåret frugt og grønt.
Som variation laver vi nogle gange røræg, spejlæg, pandekager.
Formiddagsforfriskning:
Klokken 10 byder vi for både elever og kollegaerne på en forfriskning, der består af smurte håndmadder med ost, kødpålæg, leverpostej.
Frisk frugt og grønt.
Regelmæssig vil vi tilbyde frugt-smoothie, kakao eller andet som supplement.
Middag:
Dagens hovedmåltid har en særlig betydning for alle. Det vil vi leve op til ved at lave spændende varme retter, som servers ved bordene. Dertil varierende salatbar med hjemmebagt brød hver dag. Om fredagen serveres der dagens suppe efter årstiden med hjemmebagt brød og salatbar.
Eftermiddag:
Fra mandag til torsdag forbereder køkkenet en forfriskning bestående af en variation af brød, frugt og grønt eller andet. Om onsdagen er der kage.
Aftensmad:
Om aftenen er der kold buffet med lun ret.
Der bydes på 5-6 forskellige slags pålæg med dertilhørende rugbrød og dagens lune/kolde ret. Hver aften er der mulighed for salat eller råkost. Der drikkes vand og mælk til maden.
Aftensforfriskning:
Kl. 21 vil der være en sidste forfriskning bestående af frugt og grønt. Vand eller kakao
Weekend:
Skoleåret har syv åbne weekender, der skal værdsættes og gøre en forskel for eleverne. Her vil vi gerne give den en ekstra skalle. I weekenderne er tingene derfor lidt anderledes. Morgenmaden serveres altid med rundstykker, blødkogte æg, pålægschokolade m.m.
Varm middag med varieret salatbar. Der er kage/dessert lørdag eftermiddag.
Der opfyldes gerne ønsker efter samtale med den vagthavende lærer i weekenden f.eks. hvis der ønskes brunch.
Vegetarmad:
Køkkenet vil tilgodese elever eller kollegaer, der er vegetar. Vegetarmad tilbydes til de elever og kollegaer, der ønsker det.
Specielle hensyn:
Vi tager hensyn til dem, der har gluten/laktose intolerance, sukkersyge eller anden form for allergi.
Køkkenet vil gerne informeres om det.
Elever, der har specifikke kostbehov ud fra de stillede medicinske krav, tilgodeses med et alternativt valg i bedst muligt omfang.
Fødselsdage:
Alle elever har i løbet af skoleåret fødselsdag. Til de elever, der godt kunne tænke sig en kage på selve dagen, står køkkenet gerne åben for ønsker. Det gælder selvfølgelig også for dem, der har fødselsdag i weekenden eller ferie og efterfølgende ønsker at dele kage med skolekammerater.